
Sensommer Dis og Mars hører sammen – hvilket også giver smukke motiver og gengiver igen marsken på en anden måde.
I 1974 var jeg underviser på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab – og vi var et hold unge soldater, der til tider tog i byen i Esbjerg – når det var stille vejr – aldrig i storm – for så var fiskerne også i byen og så var der øretæver i luften.
Risikoen er ikke så stor for det i dag, da der ikke er noget fiskeri tilbage – så mit billede af Esbjerg må være dette – som sikkert taler for sig selv
Mandø er første gang beskrevet i 1200 tallet – og adgangsvejen er i dag Låningsvejen* som oversvømmes af tidevandet – på begge sider af Låningsvejen er der foretaget meget Inddæmning – men det er beslutte at stoppe inddæmningen og lade Vadehavet tage det inddæmmede tilbage for at genskabe området.
*Vej på en låning, dvs. på et område mellem to rækker af faskiner, fyldt op med klæg eller sten – træflettet på billedet kaldes ”faskiner”.
Dejlig tur til Mandø – en virkelig naturskøn perle ude i vadehavet – med en ganske ufattelig naturrigdom – som er utrolig svær at gengive.
Dog lykkedes det os at finde den sjældne MAND-Ø – der ikke har været set de sidste mange år – hvilket I heller ikke må forvente – MAND-Øen er utrolig sjælden.
”Fugle flyver i flok – bare de er mange nok” – interesserer man sig for fugle er der mere end rigeligt – og i ufattelige mængder – derudover natur i rigelige mængder og masser af vadehav – ufatteligt smukt.
Vi overnattede hos Karin – B&B Mandø – der ganske enkelt skal havefor utrolig dejlige lejligheder, der indeholder alt hvad hjertet kan begære – derudover en masse hjertevarme og omsorg for gæsterne – og så er der fred og ro på hele øen.
Hvis I tager en overnatning, får I også lov at opleve den helt specielle ro, der falder over hele øen, når dags gæsterne har taget turen hjem før højvande sætter ind.
I begyndelsen af maj er der lam, masser af lam – vi så 2 blive født – og deres fjollen rundt, når varmen sidst på dagen aftager, er en oplevelse og helt sikkert også et besøg værd.
Billeder fra turen vil blive lagt op lidt efter lidt, som jeg når at få dem færdig.
Ejderen, mit sydlige afgrænsnings-punkt for #Skagen_Nordfriesland projektet. Det er ingen hemmelighed at jeg er dybt fascineret af tidevand og vadehav.
”Das Eider-Sperrwerks” eller “Ejder Stemmeværk”, som det hedder på dansk, regulerer tidevandet for de bagved liggende områder. Over 8.000.000 m3 vand passerer i timen – en ganske ufattelig mængde. Forestillede man sig at vi tog en sættevogn, der kan rumme 30 m3, hvilket blot er:
– og satte dem ved side af hinanden, to og to, ville de fylde – sådan cirka – en tosporet motorvej fra Skagen til bunden af Italien –
Så meget vand løber der igennem, på en time 🙂
For at modstå vandtryk og stormflod, skal der bruges lidt materialer, hvis man skulle have lyst til at bygge sådan en fætter:
Tak til Anna Marie Christiansen for oversættelse.
Skulle vejen kommer forbi – er dette det vigtigste advarselskilt – så lad være med det 🙂
Et sluseværk ved udløbet af Brede Å. I grænselandet er historien ofte underlig at tænke tilbage på – Ballum Sluse er anlagt af tyske lodsejere – projekteret af Philip Holzmann & Co, Frankfurt – det manuelle arbejde udført af franske og russiske krigsfanger – og hele inddigende af Ballummarsken var færdig 1919.
Nu kunne historien jo slutte her – men vi er i Grænselandet – og ved afstemningen i 1920 blev Ballum – Sluse – Dige – og Marsk – dansk.
Da historieskrivning ad åre bliver kortere og korter – vil anlægget af Ballum projektet vel lyde sådan her:
Ballummarsken blev inddiget af franske og russiske krigsfanger.
– men sådan er der jo så meget i et af vort lands absolut mest spændende egne 🙂
Billedet ligger i Galleriet under Vadehavet.