Slået op d.

Højer Gamle Sluse

Højer gamle sluse
Højer gamle sluse

Bygget 1861- under dansk kongedømme. Da jeg læste op på Højer Sluse, faldt jeg over en sjov historie – Højers historie ultrakort:

Højer ligger i 1861 i hertugdømmet Slesvig, der begynder ved kongeåen og går ned til Ejderen. Da Danmark taber krigen i 1864 mister vi Slesvig – der herefter staves Schleswig.

Tyskland taber 1. verdenskrig hvilket betyder at Sønderjylland og dermed Højer vender tilbage til Danmark og Schleswig staves igen Slesvig – men pyt.

Efter 1. WW manglede Tyskland metaller til at lave penge – hvorfor der blev lavet ”Nødpenge” – også i Højer, hvor slusen er afbilledet – og da Højer var en selvstændig kommune, var disse underskrevet af Borgmester Johansen og datoen, 10. april 1920, sammen med den tyske tekst, er lidt sjov.

På sedlen står der ”Gott schütze unsere Waterkant, wir halten fest zum Vaterland”. Hvilket kan tolkes som ”Gud beskytter vores vandkant, Vi holder fast i vort fædreland”
På sedlen står der ”Gott schütze unsere Waterkant, wir halten fest zum Vaterland”. Hvilket kan tolkes som
”Gud beskytter vores vandkant, Vi holder fast i vort fædreland”

Datoen, den 10. april, er sjov, for ca. 3 uger før var Højer stemt ”hjem” til Danmark. Derfor er teksten ”Vaterland” (Fædreland) sikkert ikke Danmark, hvilket bliver bekræftet ved Kong Christian Xs genforeningsbesøg i Højer den 20. juli 1920.

Højer byråd var modstander af det danske styre og Borgmester Johansen modtog kongen med en tale på tysk, hvori han gjorde kongen opmærksom på ”Af hvilket sindelag den by er besjælet, som De i dag gæster”

Hvortil Chr. X svarede:

Jeg forstår fuldt ud, at man ikke kan skifte sind på et par dage, og jeg respekterer deres følelser, men jeg lover Dem, at De, når De holder Dem inden for rammerne af vort lands love, skal blive betragtet som ens med os alle.

De sociale udgifter var på den tid begrænset – dog bevilligede man et reserveben til en mand med træben.

Højer, en del af grænselandet med en utrolig spændende historie – lige som resten af ”Grænselandet”.

Nødpenge
Nødpenge
Vor Sturmflut und Wassergefahr, Herr Gott in Gnaden uns bewahr. For stormflod og vandfare, Gud os i nåde bevarer.
Vor Sturmflut und Wassergefahr, Herr Gott in Gnaden uns bewahr.
For stormflod og vandfare, Gud os i nåde bevarer.

Se flere billeder her

Slået op d.

Pumpestation Højer

Vand – Vand og atter Vand – hører marsken til.  Det flade landskab med disse karakteristiske huse der stikker op  – tydeligt det ikke er beboelse – men deres fremtrædende plads  i landskabet fortæller at de er betydningsfulde – smukke og magtfulde.

#Skagen_Nordfriesland

Pumpestation Højer
Pumpestation Højer
Slået op d.

RAPS ved Højer

Mens vi venter på lysere dage – kan vi drømme os frem mod den gule, smukke raps, der fortæller at sommeren er nær.

Den gule farve gør Vadehavsområdet utrolig smukt i lys og farver.

Derfor har jeg lavet nogle test print – og i min optik fungerer dette farvebillede godt med mine sort/hvide billeder – hvorfor billedet også er at finde i min SHOP.

Rapsmark, Marsken ved Højer
Rapsmark, Marsken ved Højer
Slået op d.

MIR 1 – “Grand Prix Brussels 1958”

En slet skjult hemmelighed, er at jeg til mange af mine billeder bruger et gammelt russisk objektiv, MIR-1 Grand Prix Brussels 1958.

Carl Zeiss Jena lå efter World War II i Østtyskland og i 1950 begyndte Carl Zeiss at producere Flektogon 35mm f2.8, hvilket er et fremragende objektiv og i høj kurs.

Selvfølgelig ligger der ikke industrispionage bag MIR 1, for Østtyskland og USSR var som bekendt rigtig gode venner først i 50’erne, så der var ingen grund til undren da USSR i 1954 begyndte at fremstille MIR 1 – og gjorde det så godt at det på Verdensudstillingen 1958 i Bruxelles modtog en prestigefyldt Grand Prix Award.

Russerne var så stolte af prisen, at hver MIR-1 objektiv, produceret siden 1958, har inskriptionen “Grand Prix Brussels 1958”.

MIR 1 - Grand Prix Brussels 1958
MIR 1 – “Grand Prix Brussels 1958”

Og er man rigtigt heldig, kan man finde MIR 1 med russisk skrift.

Rapsmark - Marsken ved Højer
Rapsmark – Marsken ved Højer

Hvorfor så det besvær med disse gamle objektiver? Bruger man dem på største blænde – her f2.8 – får man, i min verden, en tegning/gengivelse der, for mig, er helt unik.

Som min gode ven Emil Schildt siger:

Ingen gider se på skarpe billeder

God fornøjelse