Slået op d.

Mikro Justering MIR 1 Objektiv – russisk objektiv med eget udtryk

Mikro justering af MIR 1

Mikro Justering, MIR 1 Objektiv med Canon 5d III

Som skrevet før jeg har været heldig at få fat i et af de første MIR 1 objektiver, nr. 120 – i en række på mere end et par million eksemplarer.

Objektivet er blevet produceret i ca. 35 år, de første kom i 1954 – og blev tildelt den højeste udmærkelse “Grand Prix” i 1958, på Verdensudstillingen i Bruxelles.

Utroligt flot af Russerne – at de kunne lave en så god kopi af Carl Zeiss Flektogon 35mm f2.8 fra 1950, at de kunne vinde prisen i Bruxelles.

Nu er der sket meget på 60 år – og på disse gamle objektiver findes der ingen autofokus – de passer ikke helt til nutidens kameraer – og skal som regel kalibreres for at kunne fokusere bedre.

Mikro Justering, MIR 1 Objektiv med Canon 5d III

Mikro justering

I dag, men nutidens objektiver, ændrer man indstillinger i kameraet, Mikro justering som det hedder – det gjorde man ikke i 1954 og i årende efter – der brugt man afstands skiver 😊

Kameraet på stativ – objektivet på største blændeåbning og afstanden sat til 1 meter.

1 meter fra censoren sætter man en måleplade – og så går man ellers i gang – og øger afstandsskiverne med 1/10 mm.

Mikro Justering, MIR 1 Objektiv med Canon 5d III, PC opsætning

Bøvlet? ja

Men det er det ikke bagefter, når man har et unikt objektiv, Nr. 120 ud af flere millioner, med sit helt eget udtryk 😊

Trille, optaget med Canon 5d III – MIR 1 – f2.8 – et udtryk stort set lige taget ud af kameraet 😊 hvor nye objektiver i mine øjne ikke kan være med.

Mikro Justering, MIR 1 Objektiv med Canon 5d III og Trille

Og kan man bruge et højere nummer end 120 – kan man være i gang for en 500 kr. seddel – hvilket ikke er ret mange penge, hvis vi taler objektiver med sit helt eget udtryk.

Slået op d.

Canon 50 mm 1.2

For et par måneder siden solgte jeg mit 50mm 1.2 – da det aldrig blev brugt. Det lød logisk på daværende tidspunkt – men som bekendt har man et standpunkt til man tager et nyt.

Der findes ikke rigtigt noget der kan erstatte dette objektiv – men det ved man først, når man ikke har det mere – SÅ velkommen hjem 🙂

Canon 50 mm 1.2
Canon 50 mm 1.2
Slået op d.

Port of Esbjerg

I 1974 var jeg underviser på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab – og vi var et hold unge soldater, der til tider tog i byen i Esbjerg – når det var stille vejr – aldrig i storm – for så var fiskerne også i byen og så var der øretæver i luften.

Risikoen er ikke så stor for det i dag, da der ikke er noget fiskeri tilbage – så mit billede af Esbjerg må være dette – som sikkert taler for sig selv

Port of Esbjerg
Port of Esbjerg

Se flere billeder her

Slået op d.

P Anlage

Vadehavet – Marsk – og masser af vand – kræver selvfølgelig også ordnede parkeringsforhold 🙂

P Anlage
P Anlage

Se flere billeder her

Slået op d.

Dagebüll Hafen

Dagebüll Hafen med sit karakteristiske kontroltårn – fører tilsyn med al ind- og udsejling, holder øje med tidevandet og vandstand, så de store færger kun går på grund kontrolleret.

Dagebüll Hafen
Dagebüll Hafen

Se flere billeder her

Slået op d.

Hist på vejen…

Marsk og huse, der er bygget på forhøjninger i terrænet, hører sammen og er ganske charmerende at kigge på – samtidig fremhæver disse huse eller gårde marsk områdernes flade horisonter.

Hist på vejen
Hist på vejen

Se flere billeder her

Slået op d.

Rømø og Lakolk

Rømø og Lakolk høre unægtelig sammen – disse pragtfulde vadehavs strande – med så store vidder at det er svært at gengive på én gang, fladt, så langt øjet rækker 🙂

En fast bestanddel på Lakolk er dragerne.

Lakolk og drager
Lakolk og drager
Slået op d.

Brochure

Den helt store udstillings måned – Hanstholm, Odense og Aarhus – lyder selvfølgelig ikke så fantastisk som Berlin, Paris og London – men der er unægteligt ikke så meget transporttid. Ca. 50 billeder er indrammet,  pakket og klar og pt. sætter jeg det personlige ”præg” på ca. 350 brochure 🙂

Houdino brochure
Houdino brochure
Slået op d.

De nøgne og de døde

De nøgne og de døde* – passer meget godt til billedet – taget med min MIR 20 eller Мир-20М som det hedder på Russisk (måske). Enkelt oversat betyder MIR – Verden – men dybere betyder MIR Kombinationen af alle former for stof i jord- og det ydre rum, universet – Oprindelsen af verden.

Jeg har nu taget en håndfuld billeder med denne gamle svend og bliver mere og mere overrasket – over den fantastisk måde at gengive verden på.

Thagaards Plantage, Hanstholm
Thagaards Plantage, Hanstholm

*Ikke at sammenligne med bogen 🙂

Slået op d.

Inddæmning – Låningsvejen – Mandø

Mandø er første gang beskrevet i 1200 tallet – og adgangsvejen er i dag Låningsvejen* som oversvømmes af tidevandet – på begge sider af Låningsvejen er der foretaget meget Inddæmning – men det er beslutte at stoppe inddæmningen og lade Vadehavet tage det inddæmmede tilbage for at genskabe området.

Inddæmning – Låningsvejen - Mandø
Inddæmning – Låningsvejen – Mandø

*Vej på en låning, dvs. på et område mellem to rækker af faskiner, fyldt op med klæg eller sten – træflettet på billedet kaldes ”faskiner”.