Udgivet i

Windpower – Port of Esbjerg

Det er STORT – det er KÆMPESTORT – og utrolig svært at gengive retfærdigt. Kigger du bagved skibet, er der en 4 etagers bygning – der ikke syner af ret meget. En herlig kæmpe, der fylder hele havnen og bruges som installationsskib til havvindmøller.

Billedet er taget med en MIR 20mm, hvilket på så kompakt et billede, giver det, der kaldes lens distortion (objektiv forvrængning) som jeg har valgt at være som motivet er optaget.

Windpower, Port af Esbjerg
Windpower, Port af Esbjerg

Se flere billeder her

Udgivet i

Port of Esbjerg

I 1974 var jeg underviser på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab – og vi var et hold unge soldater, der til tider tog i byen i Esbjerg – når det var stille vejr – aldrig i storm – for så var fiskerne også i byen og så var der øretæver i luften.

Risikoen er ikke så stor for det i dag, da der ikke er noget fiskeri tilbage – så mit billede af Esbjerg må være dette – som sikkert taler for sig selv

Port of Esbjerg
Port of Esbjerg

Se flere billeder her

Udgivet i

Højer Gamle Sluse

Højer gamle sluse
Højer gamle sluse

Bygget 1861- under dansk kongedømme. Da jeg læste op på Højer Sluse, faldt jeg over en sjov historie – Højers historie ultrakort:

Højer ligger i 1861 i hertugdømmet Slesvig, der begynder ved kongeåen og går ned til Ejderen. Da Danmark taber krigen i 1864 mister vi Slesvig – der herefter staves Schleswig.

Tyskland taber 1. verdenskrig hvilket betyder at Sønderjylland og dermed Højer vender tilbage til Danmark og Schleswig staves igen Slesvig – men pyt.

Efter 1. WW manglede Tyskland metaller til at lave penge – hvorfor der blev lavet ”Nødpenge” – også i Højer, hvor slusen er afbilledet – og da Højer var en selvstændig kommune, var disse underskrevet af Borgmester Johansen og datoen, 10. april 1920, sammen med den tyske tekst, er lidt sjov.

På sedlen står der ”Gott schütze unsere Waterkant, wir halten fest zum Vaterland”. Hvilket kan tolkes som ”Gud beskytter vores vandkant, Vi holder fast i vort fædreland”
På sedlen står der ”Gott schütze unsere Waterkant, wir halten fest zum Vaterland”. Hvilket kan tolkes som
”Gud beskytter vores vandkant, Vi holder fast i vort fædreland”

Datoen, den 10. april, er sjov, for ca. 3 uger før var Højer stemt ”hjem” til Danmark. Derfor er teksten ”Vaterland” (Fædreland) sikkert ikke Danmark, hvilket bliver bekræftet ved Kong Christian Xs genforeningsbesøg i Højer den 20. juli 1920.

Højer byråd var modstander af det danske styre og Borgmester Johansen modtog kongen med en tale på tysk, hvori han gjorde kongen opmærksom på ”Af hvilket sindelag den by er besjælet, som De i dag gæster”

Hvortil Chr. X svarede:

Jeg forstår fuldt ud, at man ikke kan skifte sind på et par dage, og jeg respekterer deres følelser, men jeg lover Dem, at De, når De holder Dem inden for rammerne af vort lands love, skal blive betragtet som ens med os alle.

De sociale udgifter var på den tid begrænset – dog bevilligede man et reserveben til en mand med træben.

Højer, en del af grænselandet med en utrolig spændende historie – lige som resten af ”Grænselandet”.

Nødpenge
Nødpenge
Vor Sturmflut und Wassergefahr, Herr Gott in Gnaden uns bewahr. For stormflod og vandfare, Gud os i nåde bevarer.
Vor Sturmflut und Wassergefahr, Herr Gott in Gnaden uns bewahr.
For stormflod og vandfare, Gud os i nåde bevarer.

Se flere billeder her

Udgivet i

P Anlage

Vadehavet – Marsk – og masser af vand – kræver selvfølgelig også ordnede parkeringsforhold 🙂

P Anlage
P Anlage

Se flere billeder her

Udgivet i

Dagebüll Hafen

Dagebüll Hafen med sit karakteristiske kontroltårn – fører tilsyn med al ind- og udsejling, holder øje med tidevandet og vandstand, så de store færger kun går på grund kontrolleret.

Dagebüll Hafen
Dagebüll Hafen

Se flere billeder her

Udgivet i

Inddæmning – Låningsvejen – Mandø

Mandø er første gang beskrevet i 1200 tallet – og adgangsvejen er i dag Låningsvejen* som oversvømmes af tidevandet – på begge sider af Låningsvejen er der foretaget meget Inddæmning – men det er beslutte at stoppe inddæmningen og lade Vadehavet tage det inddæmmede tilbage for at genskabe området.

Inddæmning – Låningsvejen - Mandø
Inddæmning – Låningsvejen – Mandø

*Vej på en låning, dvs. på et område mellem to rækker af faskiner, fyldt op med klæg eller sten – træflettet på billedet kaldes ”faskiner”.

Udgivet i

Pumpestation Højer

Vand – Vand og atter Vand – hører marsken til.  Det flade landskab med disse karakteristiske huse der stikker op  – tydeligt det ikke er beboelse – men deres fremtrædende plads  i landskabet fortæller at de er betydningsfulde – smukke og magtfulde.

#Skagen_Nordfriesland

Pumpestation Højer
Pumpestation Højer
Udgivet i

Das Eider-Sperrwerks

Objektiv Mir 1 – anno 1956
Objektiv Mir 1 – anno 1956

Ejderen, mit sydlige afgrænsnings-punkt for #Skagen_Nordfriesland projektet. Det er ingen hemmelighed at jeg er dybt fascineret af tidevand og vadehav.

”Das Eider-Sperrwerks” eller “Ejder Stemmeværk”, som det hedder på dansk, regulerer tidevandet for de bagved liggende områder. Over 8.000.000 m3 vand passerer i timen – en ganske ufattelig mængde. Forestillede man sig at vi tog en sættevogn, der kan rumme 30 m3, hvilket blot er:

Arla sættevogn
Arla sættevogn

– og satte dem ved side af hinanden, to og to, ville de fylde – sådan cirka – en tosporet motorvej fra Skagen til bunden af Italien –

Så meget vand løber der igennem, på en time 🙂

For at modstå vandtryk og stormflod, skal der bruges lidt materialer, hvis man skulle have lyst til at bygge sådan en fætter:

  • 48.000 m3 Beton
  • 7.000 m3 Spænbeton
  • 6.000 t Beton- og Spænbetonarmering
  • 15.800 meter Stålpæle
  • 18.000 m2 Spunsvæg
  • 95.000 t Granit sten

Tak til Anna Marie Christiansen for oversættelse.

Skulle vejen kommer forbi – er dette det vigtigste advarselskilt – så lad være med det 🙂

Das Eider-Sperrwerks
Das Eider-Sperrwerks

Mere om værket kan læses her!

Udgivet i

Redningsstation #Skagen_Nordfriesland

Et af Vestkystens kendetegn er redningsstationer og kirker. Mange ligger bag klitternes beskyttelse – og udstråler en form for beskyttende trykhed – trykhed eller bevidstheden om at hjælp kunne ydes, selv om dette ofte har været virkelig livstruende for redningsmandskabet – men ingen tvivl om, at redningsstationer – på denne tid – havde en utrolig beskyttende virkning på dem, der var på havet og derhjemme – hvis kirken svigtede.

Redningsstation
Redningsstation
Udgivet i

Tidevand

Et fænomen, der præger livet ved Vadehavet og vel også årsagen til at man kalder det Vadehavet?

Billedet her kalder jeg EBBE. Ebbe er tidsrummet mellem højvande og lavvande, fra lavvande hedder fænomenet FLOD hvor vandet stiger til højvande.

Mellem højvande og lavvande er der lidt mere end 12 timer og det fantastiske er, at Vadehavsområdet aldrig er ens, hvilket gør dette område utroligt smukt.

Vil du læse mere om tidevand kan du læse det på linket her!

Ebbe ved Vadehavet
Ebbe ved Vadehavet